26 februar 2019

OPSKRIFT PÅ HESTEGRYDE

Ret til fire personer

Ingredienser: 6-700 gram hestekød i tern, 3-4 løg, 3-4 gulerødder, chili efter behag, 200 gram ternet bacon, 500 gram kogte kidneybønner, 1 rød peberfrugt, 1 øl (gerne porter)

Opskrift

Brun løg og kød: Hestekødet, det kan være stort set alle reelle stykker fra dyret skæres i tern på cirka 2×2 centimeter. Løgene skrælles hele og flækkes på langs Brun løget i en blanding af olivenolie og smør i en tykbundet gryde, tag det op og brun derefter kødet i mindre portioner i fedtstof, tag det brunede kød op efterhånden som det bliver færdigt.

Klar til at simre: Skræl gulerødderne og skær dem i godt rustikke stykker, brun dem sammen med bacon og læg løg og hestekød i gryden, når alt er klart. Spred to spsk. mel over det hele mens du rører, og når alt melet er optaget, så hælder du øllen og evt. lidt vand over retten. Tilsæt salt peber og chili efter behag og lad det hele simre under låg i cirka halvanden time, læg peberfrugten i efter en time.

Bønner og boullion: I mellemtiden har du enten kogt dine fra dagen før udblødte bønner, eller også har du åbnet et par dåser. Bønnerne smides i gryden og der suppleres eventuelt med lidt suppe eller bouillon, retten skal ikke være flydende, men den skal lige svuppe.

Smag til: Smag til med salt og peber og lad det hele simre i ti minutter. Server med godt brød.

Husk øllet: Koldt øl er rigtig godt til, og hvis man har lavet retten rigtig hot med chili, så server den med en teskefuld yoghurt naturel oven på.

Kilde: dk-kogebogen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mest læste den seneste måned