Et spørgsmål, der jævnligt dukker op, er om der er nogle bøger om asatro og nordisk mytologi, som man vil anbefale. Og der kommer altid ret forskellige svar. Så jeg vil nu føje yderligere til forvirringen med endnu et svar på det spørgsmål.
Udgangspunktet er litteratur, som jeg mener, er nødvendig for, at forstå grundlaget for asatroen og mytologien. Her er altså tale om hvad jeg betragter som noget nær obligatorisk læsning, hvis man, som lægfolk, ønsker at sætte sig ind i tingene, og eventuelt kunne diskutere asatrorelaterede emner, ud fra et vist oplyst grundlag.
Der er tale om to forskellige emner her, asatro, som er den moderne religion der opstod på Island i 1972. Og så er der den norrøne religion hvorfra de overleverede myter stammer. Som jeg ser det, er man nød til at sætte sig lidt ind i begge ting.
En god bog at starte med er standardværket, som står i så mange danske hjem, nemlig Anders Bæksteds ”Nordiske guder og helte”(1). Det er et godt referenceværk, da det netop er læst af så mange, og det kommer lidt rundt om de fleste emner. Men det er ikke uden betydelig tøven jeg anbefaler bogen. Sagen er, at bogen ikke medtager den betydelige udvikling inden for arbejdet med kilderne til den nordiske mytologi (kildekritikken), som er sket i de seneste 20 år. Bogen er med andre ord forældet, selv om den seneste udgave er fra 2001. Så når man læser bogen, skal man være bevidst om, at den bestemt ikke giver grundige forslag til hvordan man kan analysere og tolke myterne. Det andet forbehold jeg har over for bogen er, at den er opbygget som en række mini-biografier over guderne (og heltene). Den gennemgår simpelthen gud efter gud. Det er meget uheldigt, fordi det fuldstændigt skævvrider opfattelsen af myterne. For myterne er netop ikke gude-biografier, det er fortællinger med bestemte pointer, og det er disse pointer, der i min optik bør være centrale for asatroen. Faktisk kan nogle af myterne fungere fint, uagtet hvilken gud man sætter til at agere i fortællingen. Bæksted kommer altså ikke meget ind på, hvad det egentligt er myterne prøver at fortælle, og hvad den oprindelige norrøne religion altså måtte have indeholdt, men i stedet bliver det til en opremsning af et gudegalleri på kryds og tværs af alle mulige forskellige kilder, som burde behandles hver for sig. Jeg har en lille teori om, at denne bog, direkte eller indirekte, har en vis rolle at spille i forhold til, at så mange debatter i asatromiljøet mere handler om hvordan folk ”opfatter den eller den gud” frem for hvordan de forskellige myter kan læses og tolkes. Således bliver asatroen mere rettet mod kunstige gudebiografier frem for mod de egentlige myter og deres indhold. Men med disse forbehold in mente, kan bogen give et brugbart overblik over dele af den nordiske mytologi.
I forlængelse af Bæksted vil jeg lige nævne, der findes en anden brugbar ”grundbog” til den nordiske mytologi, og det er den norske ”Norrøn Religion”(2) af Gro Steinsland. Bogens norske ligger så tæt på dansk, at man helt glemmer bogen er på norsk, når man læser den. Steinslands bog er mere omfangsrig, kommer bedre rundt om materialet og har nogle bedre begrundede pointer, men lider desværre overordnet af nøjagtigt de sammen svagheder, som Bæksteds bog. Så selv om jeg foretrækker Steinslands bog frem for Bæksteds, så er det altså også en bog, der ikke kan få lov til at stå alene.
Som nævnt er svagheden ved de to førnævnte bøger en grel mangel på kildekritik og fokus på den enkelte myte. For at rette op på det, bør man hive fat i bogen med den lidt kringlede titel ”Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder”(3) af Preben Meulengracht Sørensen. Her gennemgås netop kilder til den nordiske mytologi. Her er altså tale om en udredning af de forskellige typer af kilder, der er tale om, ikke selve mytologien. Jeg betragter en god forståelse af kildematerialet, som forudsætning for den personlige søgen i myterne, såvel som samtalen om mytologien mellem mennesker. Bogen har dog en stor mangel, det kommer ikke nærmere ind på de to meget vigtige værker af digteren og forfatteren Snorri Sturluson, nemlig Edda (også kend som Den Yngre Edda) og Heimskringla, så her må man gå andre steder hen. Men bogen kommer fint omkring eddadigtning (også kendt som Den Ældre Edda), skjaldedigning og de islandske sagaer mm.
Jeg vil jeg lige skifte gear og rette opmærksomheden mod den moderne religion kaldet asatro. Her findes ikke så megen lødig litteratur at vælge imellem, men der er to bøger jeg vil pege på. Den ene hedder ”I lysets tjeneste”(4), og omhandler nyreligiøsitet i Danmark. Bogen kommer omkring en del forskellige nyreligiøse bevægelser, heriblandt asatroen. Det er altså kun et kapitel i hele bogen, der direkte handler om asatro, samt et om nyhedenskab generelt. Bogen er dog værd at anskaffe sig, den sætter nemlig også de forskellige bevægelser ind i en bredere samfundssammenhæng og det er generelt spændende læsning. Og så er bogens beskrivelse af asatro rimeligt nøgtern og neutral, det kan jeg lide. Den er ikke ude på at sælge et bestemt budskab. Den anden bog jeg vil anbefale er bogen ”Moderne Asetro”(5). Den giver også en brugbar gennemgang af asatroen, her beskrevet indefra, da forfatteren selv er en asatroende. Bogen er skrevet til brug i folkeskolen, så den er let og hurtigt læst, men kommer alligevel rimeligt omkring. Er man bekymret over at bogen primært henvender sig til børn og unge, må jeg bemærke, at der så vidt jeg ved ikke findes en bedre bog på dansk om asatroen skrevet af en asatroende. De andre bøger og tekster jeg har læst af den art, ligger ikke på et højere sprogligt eller fagligt niveau, så ”Moderne Asetro” til folkeskolen er faktisk ikke så tosset endda.
Den sidste bog jeg vil anbefale er bogen ”I begyndelsen var skriget”(6). Bogen er yderst original og velskrevet. Det der giver bogen tyngde er, at den faktisk tager udgangspunkt i mytefortællingerne, frem for de førnævnte kunstige gudebiografier, og forsøger at give et bud på hvordan myterne rent faktisk kan fravristes en reel oprindelig religiøs verdensopfattelse. Og forfatteren giver sit eget bud på, hvad dette verdenssyn har rummet. Bogen kommer ikke bredt rundt om mytologien, den koncentrerer sig om skabelsesmyterne, men bogen gør det ud fra en grundig kildekritisk gennemgang, og her finder man den nyere forskning kommenteret og anvendt, som både Bæksted og Steinsland ikke rigtigt inddrager. Dertil finder man grundige eksempler på, hvordan man kan gå kildekritisk til Snorri Sturlusons vigtige værk Edda. Og gennem bogens forsøg på, at bringe en reel verdensopfattelse fra mytologien frem, finder man også en spændende kobling mellem de gamle nordiske myter og en moderne religiøs tilgang til myterne i dag, altså asatroen. Man skal naturligvis være opmærksom på, at bogens tolkninger er et bud blandt mange andre derude, men det er et inspirerende og velargumenteret bud. Denne bog er simpelthen uundværlig.
Denne gennemgang er langt fra almindeligt dækkende. Der er mange tilgange til mytologien og asatroen. Men med ovenstående litteratur mener jeg man har grundlaget på plads til at finde sin egen tilgang til asatroen og udforske de mange fascinerende kilder til den. Der er mange andre spændende, inspirerende, solide bøger derude, men dette udvalg synes jeg udgør et godt fundament. Skal nogen introduceres til asatroen og den nordiske mytologi, eller er der en asatroende, som er interesseret i at vide mere, vil disse bøger være de første jeg anbefaler.
Når man har læst grundbøgerne er det helt naturligt at ville læse kildeteksterne i deres egen ret. Og angående kilderne vil jeg lige nævne, at langt de fleste kilder kan findes på hjemmesiden www.heimskringls.no, både digte, sagaer og meget andet. En enkelt mangel på siden er dog en komplet dansk oversættelse af Snorris bog Edda, men den bog er heldigvis udkommet under titlen ”Snorris Edda”(7), i komplet dansk oversættelse – for første gang nogensinde.
Til sidst et lille hjertesuk. Røde Orm, Erik Menneskesøn bøgerne og Valhalla-tegneserien er ikke brugbare kilder til asatroen eller den nordiske mytologi. Det er god underholdning og skal nydes som sådan. De kan aldrig bruges som introduktion, eller som referencer, i en seriøs tilgang til asatroen eller den nordiske mytologi.
Den korte guide:
1. Anders Bæksted ”Nordiske Guder og Helte”, Politikkens Forlag, 2001.
2. Gro Steinsland ”Norrøn religion – Myter, riter, samfunn”, Pax Forlag, 2005.
3. Preben Meulengracht Sørensen ”Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder”, Aarhus Universitetsforlag, 2006.
4. René Dybdal Pedersen ”I lysets tjeneste”, Forlaget Univers, 2005.
5. Michael Kamp ”Moderne Asetro”, www.michaelkamp.dk, 2008.
6. Henning Kure ”I begyndelsen var skriget – Vikingetidens myter om skabelsen”, Gyldendal, 2010.
7. Kim Lembek og Rolf Stavnem ”Snorris Edda”, Gyldendal, 2012.
2. Gro Steinsland ”Norrøn religion – Myter, riter, samfunn”, Pax Forlag, 2005.
3. Preben Meulengracht Sørensen ”Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder”, Aarhus Universitetsforlag, 2006.
4. René Dybdal Pedersen ”I lysets tjeneste”, Forlaget Univers, 2005.
5. Michael Kamp ”Moderne Asetro”, www.michaelkamp.dk, 2008.
6. Henning Kure ”I begyndelsen var skriget – Vikingetidens myter om skabelsen”, Gyldendal, 2010.
7. Kim Lembek og Rolf Stavnem ”Snorris Edda”, Gyldendal, 2012.
© Peter Thaysn, 2014.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar