EN TANKE OM TID

I mytedigtningen kan man genkende en masse elementer fra de almindelige sociale forhold projiceret over på guderne. De gifter sig, får børn og bliver bedsteforældre. Men det er samtidigt tydeligt at pointen med myterne ikke er at grundfæste familieformen eller forklare familierelationer. Disse sociale strukturer er, må jeg antage, allerede grundfæstede og fuldt forstået forud for mytefortællingen. Så det er ikke myterne der skal oplyse om noget i den sammenhæng, men i stedet bruger myterne noget velkendt, som skal gøre mytefortællingerne nemmere at forstå. Nogle gange diskuteres det hvad der skal fungere som noget velkendt, og hvad det faktisk er, som myterne prøver at formidle. Det mest kendte eksempel på dette, er de tre familier som guden Rig besøger i Rigs Remse: trællefamilien, bondefamilien og den noble familie. Indstifter Rig her de sociale lag, eller færdes han bare i den genkendelige verden og digtets pointe er noget helt andet? Der kan siges for og imod begge sider af diskussionen. Jeg vil ikke tage diskussionen her da det ikke er artiklens pointe, bare kort bemærke jeg finder de bedste tolkninger handler om guden Rig som den guddommelige inspiration som nogle er mere modtagelige for end andre, frem for at det er en samfundsmyte hvor stænder bliver etableret.

Ligeledes finder jeg det mere interessant at se ægteskaber mellem guder og jættemøer som udtryk for guderne som frugtbare, og jættemøer som mægtige og vise væsener knyttet til både Udgårde og underverden, som kan gøres frugtbare i mødet med aserne og derved realisere deres kræfter gennem gudernes skabende frugtbarhed. Det fremfor at tolke myterne som forklaringer på hvorfor man gifter sig.

Men et punkt jeg har haft lidt svært ved at få greb om er betydningen af at ved Ragnaroks afslutning overtager de døde guders børn verden. Hvad er det som er i spil her? For i tråd med ovenstående så handler det ikke om den banale sandhed at, børn vokser op og overtager verden efter deres forældre. Det er det allerede erkendte, så hvad skal det bruges til som mytefortælling?

I Kvadet om Vaftrudner beskrives følgende:

Odin sagde:

50.

”Meget rejste jeg,

meget prøvede jeg,

meget udsatte jeg aser for.

Hvilke aser får

guders ejendom,

når Surts brand slukker?”

Vaftrudner sagde:

51.

”Vidar skal bo

med Våle i gudetempler

når Surts brand slukker.

Mode og Magne

vil få Mjølner

når Vingner (Torsnavn) overvindes.”  

(Rolf Stavnems oversættelse 2018)

 

Her omtales Vidar og Våle der er sønner af Odin. Dertil Mode og Magne som er sønner af Tor.

Her fremgår det at den næste generation af guder får templer og våben når (fædrene) Odin og Thor falder i kamp. Nok et meget genkendeligt scenarie fra en tid hvor man drog i viking (og tilbage til tidlig middelalder velsagtens). Pointen her er næppe, at guderne stadfæster nødvendigheden af generationsskifter eller arveret. Naturligvis skal versene ses i kontekst af det digt de indgår i for at lave en fuld analyse, men isoleret set, virker disse strofer til at kredse omkring begrebet tid. Gudernes fortælling kaldet Ragnarok, har i sig et cyklisk element. Selv om fortællingen har hvad der ligner en start og en slutning som fremstår tydeligst i Vølvens Spådom, så ligges der også en cyklisk element ind i fortællingen. I Vølvens Spådom optræder det samme element som de to guder Høder og Balder der vender tilbage fra dødsriget.

60.

Agre vil spire

uden såsæd,

alt ondt bedres,

Balder vil komme,

Hød og Balder skal

bo godt i Ropts (Odinsnavn) tomter.

de to valguder,

Ved I nok, eller hvad?

(Rolf Stavnems oversættelse 2018)

 

Så denne store mytefortælling slutter altså aldrig. Der er et element af noget tidløst eller uendeligt over denne cykliske del af mytologien. Og det er vel en måde at beskrive de guder, der selv satte selve tiden i gang (Vsp. vers 5 og 6) og er med til at standse den i det store slag mod jætter og monstre hvor solen sortner (Vsp. vers 59.). For så at vise sig igen over Gimles gyldne tage (Vsp. vers 66). At guderne er uden for den tid og det rum hvis vilkår vi selv oplever at være helt afhængige af. Så på den måde kan en lineær fortælling stadigvæk rammesættes af en tidløs og endeløs forståelse af magterne bag udformningen af verden. Og pointen er vel også den at gudernes fortælling rækker ud over hvad vi som mennesker kan når at opleve i et liv, nemlig en fortælling der aldrig slutter. Og slægternes ukendte antal  led i fortid og fremtid er et smukt billede på uendelighed.

Er der overhovedet tale om næste genereration?

Læser man Kvadet om Vaftrudner står der faktisk ikke noget i sig selv om at Mode og Magne skulle være sønner af Tor. Mode kunne være et heiti for Tor, og så er der tale om gudens genkomst som det ses med Hød og Balder. Derved kommer anvendelsen af heiti til at blive en poetisk måde at beskrive det endeløse på eller måske snarere det konstant gentagende. 

© Peter Thaysn 2021